- en del af Odsherred Kommune

Spørgeskema til sommerhusejere og -lejere om affald

ons, 07/29/2015 - 09:49 -- mads

Hjælp os med at svare på spørgsmål om affaldssortering og genanvendelse.

 

Odsherred Kommune deltager i et projekt omkring effektiv kommunikation i sommerhusområder. Et projekt, som sigter mod at forbedre affaldssorteringen og genanvendelse ved sommerhusene, og som omfatter både sommerhuslejere og lejere.

I projektet deltager en række kommuner på Sjælland, Halsnæs og Odsherred og i Nordjylland, Jammerbugt og Hjørring samt Bornholm.

Ud over de involverede kommuner arbejder vi i projektet med at skabe indsigt og resultater om affaldssortering og genanvendelse i sommerhusområder, som er relevante i hele landet.

Svar på spørgeskemaet

Første del af undersøgelsen er dog en kortlægning af sommerhusområderne, som vi gerne vil have din hjælp til. Hvis du er sommerhusejer/lejer i Odsherred, vil vi bede dig om at svare på spørgeskemaet i nedenstående link. Det tager ikke mere end 5 minutter at udfylde det.

Åben linket ved at klikke på det, eller kopier linket over i dit adressefelt i din webbrowser: https://da.surveymonkey.com/r/recycling_sommerhuse

Sidste frist for at udfylde skemaet er

søndag den 9. august 2015.

Anden del af undersøgelsen vil blive foretaget i vinter/forår 2015-16 og omfatter en analyse af, hvilke informationskanaler, der passer til den enkelte brugergruppe (ejer, udlejer og lejere).

Har du spørgsmål kan du henvende dig til Birte Thrane Larsen, bil@odsherred.dk.

Tak for hjælpen.

Affaldsteamet